Klubtur til DM langrend 2020

Fra den 25. januar til 2. februar 2020

Langrendsturen afholdes endnu engang i forbindelse med DM i Langrend i den norske Telemark i området omkring Kvitåvatn Fjellstoge. Sammen med alle DM konkurrencerne, danner området en perfekt ramme for børnefamilier og de som nyder en fjeldtur i den smukke natur – en tur for alle som bare elsker langrend. Der er muligheder for alpinski i Gaustablikk Skisenter, som er det 6. største alpinområde i Norge.

Kom og oplev en fantastisk uge med langrend og alpin for både nybegyndere, børn og erfarne. 

  • 80 km langrendsløjper – heraf 3 km lysløjpe.
  • Gaustablikk Skicenter ligger 200 meter fra fjeldstuen med 28 nedfarter og 12 lifte
  • Mulighed for fjeldture til bl.a. Gausta
  • En tur med Gaustabanen
  • Udlejning af ski, støvler, pulke, snowboards osv.

 

TILMELD DIG HER

Overnatning:                     
Vi bor i hytter med plads til 6-8 personer i hver hytte. Alle er fuldt udstyret med bl.a. opvaskemaskine, tørreskab, sauna og har 3 soverum og 2 toiletter hvoraf et er med bad. Man deler værelse med de andre klubdeltagere, men der tages højde for forskellige deltager-konstellationer (familie, køn osv.) 

Undervisning:
Der tilbydes to gange 2 timers langrendsundervisning. Tilmelding skal ske inden tilmeldingsfristens udløb og er inkl. i prisen. Derudover kan man tilmelde sig Danmarks Skiforbunds undervisning tirsdag og torsdag mod et mindre deltagergebyr på 100-200 NOK (betales kontant). For DM deltagere, der er tilmeldt samtlige konkurrencer er denne instruktion gratis.

Afrejse:        
Fra Aalborg lørdag den 25. januar 2020, med færge fra Hirtshals til Larvik / Langesund (færgeafgange 0800/0900)

Hjemkomst: 
Fra Larvik/Langesund den søndag 2. februar 2020 (færgeafgange 1245/1430)

Pris – HELE UGEN:    Voksne:  DKK 2.100,-        Børn: DKK 1.000,-             

Pris – FORLÆNGET WEEKEND (tors.-søn.):   Voksne: DKK 1.100,-     Børn: DKK 500,-

(Prisen er eksklusiv transport, og kan variere en smule fra ovenstående indtil tilmeldinger er på plads). Vi fylder bilerne og deles om transportomkostningerne.

Tilmelding: Depositum betales ved tilmelding og er bindende. Restbeløbet indbetales efter nærmere besked. TILMELD DIG HER

Spørgsmål: rettes til Kathrine Bonde Pedersen, hverdage mellem 16:00 og 21:00 på mobil: 60 56 79 95 eller på kathrine_bonde@hotmail.com

Konkurrencer: Du skal tilmelde dig DM særskilt – på dette link. Husk, at klubben refunderer 50 % af seniorers deltagergebyr og 100 % af børnenes. Læs hvordan her.