2013

Beretning fra Generalforsamling 2013

Læs den spændende beretning fra generalforsamlingen, om årets arrangementer, og planer for den nye sæson.

MEDLEMSTAL: Aalborg Skiklub har 455 medlemmer fordelt på ca. 281 husstande, hvilket svarer til de sidste års medlemstal. Der er medlemmer der har meldt sig ud – som det altid sker – men vi har også fået nye. Der er nok en fast procentdel der melder sig ind når de vil med på en tur – og ud igen året efter, sådan vil det altid være i en klub med aktiviteter som vores.

ØKONOMI: Ligesom sidste år har vi lavet et lille overskud ift budget, også selvom vi pga en teknisk detalje har betalt dobbelt kontingent til forbundet i år (det kommer Karsten ind på) !

AKTIVITETER:

SKITURE :

  • Uge 2 – Superturen til Val Thorens (gentages i år)
  • Uge 3 – Træningsturen til Kaltenbach
  • Uge 5 – Kvitåvatn
  • Uge 8 – Familieturen til Sestriere
  • Uge 10 – Langrendsturen til Norge

Vi var i år lidt spændte på, hvordan Kaltenbach-turen ville blive modtaget, idet vi var blevet nødt til at finde et nyt hotel, og turen derfor blev dyrere. Men det viste sig at vi sagtens kunne fylde bussen op, og at der var stor tilfredshed med hotellet og dets faciliteter. Vi blev enige om at prøve at lave aftale med samme sted til næste år. Familieturen blev en kæmpe-sællert, idet der var over 100 tilmeldte på turen. Det gav store udfordringer for Poul, som hele tiden måtte finde ekstra pladser og på selve turen viste det sig også, at det ikke nødvendigvis er en fordel at være så mange. Vi har derfor evalueret på turen, og blevet enige om at vi bør begrænse deltagerantallet til ca. 70, hvor man stadig kan være en ”klub”. Det skal ligeledes prioriteres at hotellet ikke er for stort, så der ikke er for mange andre gæster, og at klubben kan sidde samlet og gerne har nogle fælles lokaler til rådighed. Det blev også besluttet at der ikke tilbydes instruktion til dem der tilmelder sig efter den officielle frist er udløbet.

SKIGYMNASTIK: Vi havde igen i år skigymnastik på to skoler – Kærbyskolen, hvor Jens havde to hold hver tirsdag og på Sporthøjskolen, hvor vi havde et hold om onsdagen. Alle hold har været godt besøgt, især hold 1 på Kærbyskolen, vi tit stod skulder ved skulder op til 50 personer og svedte i takt. Til gengæld var der god plads kl. 18-19! Jens kunne fejre sit 25-års jubilæum som instruktør i klubben, og han blev behørigt fejret af både elever og bestyrelse.

STYRKETRÆNING: Der har ikke været så meget gang i styrketræningen i den gamle sæson, men lokalet står stadig til vores afbenyttelse.

RULLESKI:
Siden sommer 2012 har Aalborg Skiklub oplevet en øget interesse for rulleski. Nye medlemmer kommer til og gamle springer ud i udfordringen. Derfor har klubben arrangeret mange initiativer for at bevare momentum og være attraktiv for klubbens medlemmer.

Fast afholder klubben to ugentlige træningspas.

  1. Om torsdagen træner vi nybegyndere og teknik for øvede løbere. Er været umuligt for rulleski, træner vi core-træning i styrketræningslokalet eller løber en tur med stave.
  2. Om søndagen har vi Vasa-træning. Her kører vi en lang tur på ml. 12 og 50 km. og tilpasser træningen målrettet for de medlemmer der skal deltage i lang-løb (Vasa, Birkebeiner m.fl.)

Derudover har klubben arrangeret eller deltaget i følgende:

Klubaften for langrendsinteressede:
I november 2012 afholdte vi en klubaften, hvor vi fortalte alle om klubbens tilbud vedr. træning, vejledning m.m. – Men endnu mere vigtigt, så afholdte vi en fælles mini workshop, hvor medlemmer blev delt op i 3 grupper. Hver gruppe skulle diskutere ønsker til langrendsudvalget i Aalborg Skiklub. En masse gode idéer kom på bordet heri blandt flere langrendsture, DM i langrend, en Vasa-klubaften m.m. Ønskerne blev prioriteret og bestyrelsen samt frivillige har fælles realiseret eller planlagt flere af punkterne.

Allerede nu fornemmer vi en øget langrendsinteresse i klubben.

Aalborg Skiklub i TV2 Nord
I både november mdr. og i januar mdr. var langrendsafdelingen i TV2 Nord. Her fortalte vi om rulleski og om forberedelserne til DM i uge 5. Begge klip ligger tilgængelig på TV2 Nords hjemmeside.

DM i Langrend
Vi havde flere medlemmer med til start under DM i 2012. Det blev afholdt i Kvitåvatn i uge 5 og klubben fik medaljer!!! Agathe Adolfsen og Ida Vire Johansen vandt bronze (i stafet) – hvilket hele klubben er rigtig stolte af.

Rulleski Workshop
Afholdt for uddannelsesinstitutioner i Aalborg. Her har vi informeret om sporten (både rulleski, langrend og om Aalborg Skiklub) samt undervist flere skoleklasser i at kører på rulleski. Målet er at få flere unge til at kører på ski – både alpint, langrend og rulleski.

3 nye rulleski-instruktører
I juni gennemførte 3 medlemmer DSKIF rulleski instruktør kursus i Aarhus. Endvidere underviste Martin i teori og kunne stolt konstatere at både Agathe, Kathrine og Thomas bestod. Så nu har klubben flere til at hjælpe med træningen om torsdagen og søndagen.

Rulleski Sommer Cup
I juli mdr. afholdte klubben en Sommer Cup turnering på rulleski. Vi havde i alt 3 afdelinger fordelt på både sprint, kort og lang distance. Dette var en forsøgsordning for at fornemme medlemmernes interesse og for at skabe lidt ekstra sjov i sommerperioden. Vi var få deltagere men vinderen var en af klubbens rulleskiinstruktøre, nemlig Thomas Kjellin. Vi har besluttet at afholde en ny næste år og måske også et klubmesterskab.

Rulleski og Aalborg i Rødt
Ultimo august havde vi 40-50 interesserede på rulleski under lørdagens Aalborg i Rødt. Hele arrangementet oversteg alles forventninger – og vores 3 rulleski instruktører havde en travl dag nede på honnørkajen. Her kunne alle prøve at løbe på rulleski og blev grundigt instrueret af klubbens dygtige folk. Dette arrangement gav også en øget medlemstilgang. Om det var hotdogs over Karstens grill eller den gode træning – kan vi kun gisne om J

DGI idrætsmesse på Nordkraft
I september mdr. deltog klubben i denne messe – hvor vi havde håbet på mange interesserede. Messen var målrettet alle nye studerende i Aalborg og desværre var fremmødet ikke så stort. Alligevel var klubben repræsenteret med Kay, Sigurd og Martin for kunne fortælle om klubbens ture og øvrige aktiviteter.

Vasa-klubaften 2013
Den 19. september afholdte vi en klubaften for de medlemmer som er tilmeldt eller interesseret i Vasaloppet. Vi var 17 medlemmer tilstede denne aften, hvor bl.a. klubbens Vasa-tur blev præsenteret, samt videregivet tips for nye medlemmer og lidt historie om løbet. Endvidere fortalte et medlem omkring hans første Vasaløb + at Nordjyllands Idrætshøjskole havde et spændende indlæg omkring træning til langløb samt kost og ernæring.

Alt i alt har vi haft travlt og med at øge kendskabet til både rulleski og langrend i 2013.

 

SKIKLARGØRING: I vores udmærkede klubhus, er vi også så heldige at have et lokale, hvor vi med eget udstyr kan klargøre vores ski. Vi råder over alt, hvad der skal bruges, og i sæsonen var der mange der benyttede sig af tilbuddet om at komme og ”gør-det-selv” under Kays kyndige vejledning. Dette gentager vi naturligvis i denne sæson og datoerne er at finde både i bladet og på hjemmesiden. Det er en god idé at ringe og melde sig til, så der ikke kommer 5 personer samtidig – der er kun plads til 2 ad gangen. Også her supplerer og forbedrer vi hele tiden udstyret, så medlemmerne kan være sikre på at skiene dur når de er gjort klar!

PÅ SKI: I sæsonen der gik udkom kun to blade, da vi ikke synes vi havde nok materiale til at fylde 3 udgaver og vi desuden har nyhedsbrevet pr. mail. Vi satser dog på at udvide til 3 blade igen. Skimagasinet, som er DSF’s organ udkom 4 gange og alle fik det i postkassen. DSF’s har nu besluttet at spare, og i stedet vil bladet udkomme i avisformat, og alle blade bliver sendt til en adresse, hvorfra de skal distribueres. Det bliver en opgave at finde ud af, hvordan det løses.

KLUBAFTENER: Som sædvanlig afholdt vi klubaften i november, og her var Niels fra Surf & Ski ude at fortælle om nyt udstyr. Det var en velbesøgt aften, hvor der blev drukket glühwein og snakket hen over bordene. Der blev fortalt om sæsonens ture, og hvilke ”nyheder” der var indenfor langrend.

SOMMERTURE: MTB, VANDSKI og RIDETUR – Vanen tro var vi på både MTB-tur og vandski i løbet af sommeren. Den først MTB-tur foregik i Rebild i juni, hvor der var mulighed for at leje cykler. Jens Riis førte an i det noget vanskelige terræn, men alle havde en god tur og fik sved på panden. Den næste tur er lige blevet afholdt i Hammer bakker, hvor Jens igen førte troppen igennem det vanskelige terræn, Begge gange har han måttet tage hatten af for de seje damer i klubben! I august blev det også til en vandskidag, hvor ca. 12 medlemmer havde meldt sig til en tur på de brede planker. Vi fik rigtig fin instruktion, og det lykkedes alle at komme op ! Rideturen er endnu ikke afholdt (det bliver sidst i oktober), men bliver det ligesom sidst, er det en sikker succes.

INSTRUKTØRER – klubben råder efterhånden over en pæn håndfuld veluddannede skiinstruktører – flere på BSI1-niveau, nogle med BSI2 og et par stykker som er i gang med den professionelle del PSI. På alle ture sidste år havde vi instruktører med, og det er vores opfattelse at det er et af klubbens store aktiver. Vi havde lavet evalueringsskemaer, som vi bad deltagerne udfylde efter endt skitur, og de viser samstemmende at vi har meget dygtig og vellidt flok instruktører i klubben.

SKIARENA: Desværre blev der ingen ture til SkiArena i den forgange sæson, da vi ikke kunne lave en aftale med dem, som vi syntes var favorabel nok. Det var lidt ærgerligt, da vi har fået uddannet vores egne instruktører Pia og Nanna og desuden råder over Thomas, som er fast inventar dernede.
PLANER FOR DENNE SÆSON:

Vi fortsætter naturligvis med alle faste aktiviteter.

Skigymnastik på Kærbyskolen bliver reduceret til et hold (17-18/18.15), da der er for få fremmødte kl. 18.00. Det er tanken at starte op med 1 times træning, hvorefter det gradvist kan udvides. Sportshøjskolen blev for dyr, så Kay Werner har truffet aftale med Vesterkæret skole, hvor skigymnastikken under ledelse af instruktørelever på Sportshøjskolen underviser.

Så er vi ved at få gang i børne/ungdomsarbejdet, idet Sigurd Madsen har sat sig ved roret og taget initiativ til at Aalborg Skiklub kobler sig på Hobro skiklubs tur til Hafjell i uge 49, hvor der vil være både træning og mulighed for at deltage i Nordkredsmesterskaberne. Turen er for både børn og voksne, men man kan sagtens sende sine børn af sted alene, idet Sigurd og de andre voksne vil være støttepædagog og hjælper. Vi håber at dette vil være starten til en børne/unge-gruppe, som vi kan lave nogle korte ture og andre aktiviteter for.

Der fokuseres en del på langrend nu, og der er planlagt en familietur til Kvitårvatn i uge ifm DM, som er åben for alle. Det er en fin tur, med mulighed for at prøve på langrend og alpin.. I uge 9 er der en flok medlemmer der vil prøve kræfter med Vasa-loppet. Det er også en åben tur, hvor publikummer også er velkomne.

I vinterens løb, hvor vi håber på meget sne herhjemme, vil der blive arrangeret fælles langrendsture. De vil blive annonceret i rulleski-FB-gruppen, så hold øje med den når sneen daler.

SkiArena er flyttet til nye lokaler, og vi vil prøve at lave 2-3 ture derned i løbet af sæsonen. Prisen kommer til at ligge på ca. kr. 150 kr/mand + lidt til benzin.